De produkter vi forhandler hos Næstved Flisecenter
Vi har et af landets bedste udvalg af fliser, klinker og natursten, som vi får leveret fra de førende producenter i verden. Vores udvalg er stort og det samme er vores erfaring, der gør os til specialister på området med stort kendskab til alt indenfor fliseverdenen. Vi kan levere stort set alt indenfor fliser og natursten, og med vores eget skæreri kan vi tilskære efter dine ønsker.
Her på siden kan du orientere dig omkring alt det, vi forhandler fra vores fliseserier til vores smukke natursten, baderumsmøbler og praktiske sålbænke. Vi beskriver de enkelte materialer og går i dybden med seriernes udseende, farver og størrelser.
Søger du efter specifikke sten, et særligt baderumsmøbel eller fliser i en bestemt form eller farve, er det her, du kan finde dem. Et udvalg af vores bedste fliseserier og fineste natursten er beskrevet her på siderne, så du kan blive klogere på, hvilke sten og fliser der kan passe godt til din bolig.
Her kan du se, hvad forskellen er på skifer og granit, hvilke fliseserier der fungerer godt både inde og ude, og du kan blive klogere på om et baderumsmøbel har den rette størrelse til dit badeværelse eller ej – og når først fakta og inspiration er på plads, kan du begynde at forestille dig, hvordan det hele kan se ud i din bolig.
Når du skal vælge fliserne til din bolig, er det en god idé at indsamle inspiration og forestille sig, hvilke farver, størrelser og forme der vil passe godt ind i netop dit projekt. Her kan siderne her være med til at skabe et overblik, hvorefter det er oplagt at besøge os i butikken og få mere dybdegående vejledning og råd af vores konsulenter, som står klar til at hjælpe.
Det kan være svært at forestille sig, hvordan en given flise vil passe ind i en bolig, og derfor kan du altid låne en fliseprøve med hjem, når du har besøgt os i vores showroom – den kan du holde op mod de eksisterende elementer i rummet eller sætte sammen med andre af de materialer, du skal bruge. Det kan skabe et større overblik og gøre beslutningen nemmere.
Første skridt mod et resultat er at finde frem til de rette materialer – og det kan du blive meget klogere på siderne her.